Forsyningsselskabet
i Hastrup
Hastrup den 16/8-2000
"Nu er der ingen vej tilbage":
Anlægsarbejdet af
den 3.080 meter lange
hovedforsyningsledning mellem Snoldelev og Hastrup påbegyndt.
Finn Olsen VVS har netop nedgravet de første meter rør
samt etableret hovedmålerbrønden ved
Sandhøjsvej i Snoldelev, og i løbet af
ugen vil landinspektør Klæsøe "sætte pinde i jorden", så
entreprenøren har noget at rette sig efter, når han graver.
I bestyrelsen har vi spændt ventet på det øjeblik
hvor "det første spadestik" var en realitet og det er det altså nu.
Vi opfordrer fortsat til, at alle positivt medvirker
for, at projektet forløber så gnidningsfrit som muligt, selv om det formentlig
vil medføre ulemper af den ene eller anden art
under anlægsarbejdet. Bestyrelsen er naturligvis til disposition med råd
og vejledninger eller deltagelse i løsningen af eventuelle problemer.
Bestyrelsen