Kære Hastrup borgere

 

Der har blandt byens børn hersket tvivl om hvorvidt de må lege på børnehavens legeplads.

Derfor har vi nu snakket med børnehaven

Hastrup børnene må gerne lege på børnehavens legeplads

 

Men de må (selvfølgelig) ikke ødelægge noget, det gælder også ting som ser halvfærdige ud - det kan være uafsluttede projekter. Børnehaven har fået ødelagt en pilehytte for nogle måneder siden, og det er de meget kede af.

Det kan vi jo godt forstå.

 

Hvordan kan vi sikre os at vores små ”engle” lader være?

 

 

Et forslag lyder: at vi voksne slår vejen forbi og holder lidt øje med børnene på legepladsen i weekenden når de leger der.

Et andet forslag lyder: at børnene besøger børnehaven, når der er nogen, så de lærer reglerne og børnene og de voksne at kende – det er de velkomne til siger børnehaven!

Et tredje forslag lyder, at det er godt hvis Hastrup børnene kommer når børnehave-børnene ikke er der, for så kan de jo passe på børnehaven i weekenden. Altså: at vores børn føler det som deres opgave at passe på børnehaven i weekenden.

Til sidst må vi vel hver især være opmærksomme på, at hvis vores kære små kommer til at ødelægge noget, må vi alle tage ansvaret og hjælpe med at få det erstattet.

Som Thøger siger ”hvis I kommer til at ødelægge noget så sig det til Jeres forældre så de kan være med til at lave det igen”

 

Kærlig hilsen

Tine og Thøger Sørensen J juli 2000