Her følger historien om det hyggelige Hastrup og om kludekræmmeren, smeden, den kloge kone og de andre gæve Hastrupper, hvis arv vi bør bære med værdighed

Her følger historien om det hyggelige Hastrup og om kludekræmmeren, smeden, den kloge kone og de andre gæve Hastrupper, hvis arv vi bør bære med værdighed. Her finde du også historien om Kong Snold, foldebænken, arvesølvet og skattekisten med sølvspecier.

Alt sammen - med hjertevarm tak til forfatterne - som uddrag fra bogen

SNOLDELEV

TUNE

TRÆK AF SOGNENES HISTORIE

Th. Mølby A. P. Andersen Søren Sørensen

Sivert Nielsen

1939

“Sognets yngste Boplads er Hastrup, ogsaa kaldet Snoldelev-Hastrup som Kendemærke fra andre byer med samme navn. Byen blev i Aaret 1291 skrevet Hatzssthorp og senere Hadstrup. En Landsby med Endelsen “torp” eller “trup” betyder Udbyen eller Udflytterbyen. Antagelig er Hastrup opstaaet ved Udflytning fra Snoldelev.”

“Sagnet om Kong Snold er gaaet i arv fra Slægt til Slægt og blev først nedskrevet i Tiden fra 1774 til 1840. Hans Navn gengives baade ved Snold, Snial, Sniallur eller Snios m.m. Om Kong Snold fortælles, at han levede i Oldtiden og var en mægtig konge. Han raadede ikke blot over Snoldelevegnen, men over hele Sjælland og Skaane. Sine væbnede krigere sendte han i Ledingsfærd til fremmede Lande på Skibe, der sejlede ud fra Roskilde Fjord eller Køge Bugt. En dygtig Feltherre havde han ved navn Rolf.

Paa Toppen af den nuværende Kirkebakke i Snoldelev byggede han sin Borg, der blev kandt Snoldseje. Fra denne Borg regerede han sit store Rige i mange Aar. Kong Snold skildres som en meget tapper, hurtig og modig Kriger, der tillige var vittig og veltalende. Ved sin Død begravedes han i den Høj, der kom til at bære hans Navn. Feltherren Rolf begravedes i en høj Nord for Byen.

For Kong Snolds Efterkommere blev Snoldelev en usikker Hovedstad, fordi den var for let tilgængelig for Fjender, der trængte frem fra Søsiden. Regeringssædet blev derfor flyttet til det mere rolige og afsides liggende Lejre. Siden blev Roskilde og endnu senere København Landets Hovedstad. Ifølge sagnet bliver Rækkefølgen af Danmarks hovedstæder derfor: 1) Snoldelev 2) Lejre 3) Roskilde 4) København!!-

Hastrup var indtil 1917, da en stor Ildebrand lagde den vestlige del af Byen i Aske, en rigtig gammeldags Landsby med et hyggeligt Præg baade ude og inde. Udvendig fra skulde man helst se byen i Maj, naar de mange kirsebærtræer om Gaarde og Huse stod i Blomst. Dengang var Kilden midt i Byen altid fuld af Vand, der løb over med en rislen, som havde sin Poesi. Hvad det indre angik, var Gæstfriheden og den gammeldags Hygge altid lige stor, hvornaar man kom. - I Hastrup satte man en Ære i at bevare stuerne, som de havde været fra Fædrenes Tid, og i Mette Lars Ols’ Gaard var der endnu en rigtig Hedebostue med Himmelseng, Knæduge, Foldebænk o.s.v.

Angaaende Foldebænken en lille historie fra den Tid: Foldebænken havde altid plads for enden af det lange Bord, og ved den anden side stor et mindre Bord, der benyttedes, når der kom fremmede; man foldede da blot Bænkens øverste del over til den anden Side.

Der var Inkvartering i Hastrup. Manden paa Gaarden sad og talte med en Sergent, han havde i Kvartér, da en Nabo kom ind i Stuen. Han satte sig ved det lange Bord og Sergenten fordybede sigi en Avis. Men Ejeren slog lidt efter Foldebænken over mod det lille Bord og bød Naboen til sæde her, hvor de saa sad og talte videre sammen. Noget efter kiggede Sergenten op fra Avisen og saa da de to Mænd sidde ved den anden side af Bænken, uden at han havde lagt Mærke til, at den var blevet flyttet. Da Naboen gik foldede Gaardejeren Bænken om igen, og samtidig gik et stort Lys op for Sergenten, der aldrig havde set en foldebænk før.

Hastrupperne var bekendt som dygtige Skytter. Gdjr. Ole Knudsens Remingtonriffel var baade paa Kolbe og Skæft besat medet stort antal Sølvplader og Bordet i hans Øverstestue med sølvpræmier, hentede hjem fra Adskillige Kapskydninger.

Men det var dog især Smedemester P. Petersen i Hastrup, der vandt de største Laurbær paa Skydningens Omraade, idet han ved Landspræmieskydningen i Nyborg i Aaret 1881 vandt den daværende Kronprins Frederiks Ærespræmie - et smukt Sølvdrikkehorn, - som nu er i Sønnens Eje. Drikkehornet har følgende Indskrift:

Hans kongelige Højhed Kronprindsens ærespris

for

ældre Skytter paa 300 og 400 Alen,

den 4-de alm. Skytte- og Gymnastik-Fest ved Nyborg.

1881

- Den Dag var der flere af disse Skovfogeder med Fjer i Hatten, som mente, de ogsaa kunne skyde, der kiggede lidt efter smeden fra hastrup, - sagde Smeden undertiden, naar han ved Lejlighed fremviste Ærespræmien.

Smed P. Petersen var en tætbygget, bredskuldret mand med sort Skæg, og han havde i sin ungdom været en flot Karl.

Hos Gaardejer Lars Villadsen findes der et smukt stykke arvesølv, et stort Sølvkrus, mere end 200 aar gammelt.

En Mand fra Hastrup, der i sin Tid var kendt overalt i Snoldelev Sogn, var Kludekræmmer Hans Pedersen, der kørte omkring med sin lille Trækvogn og opkøbte Beboernes Klude og Ben. H. P. var en flink gammel Mand og meget omhyggelig med Sorteringen af Kludene; han sorterede dem altid i 2 Bunker, “de ullede og de linnede”, og samtidig talte han højt med sig selv: “Det er en ulled og det er en linned”. H. P.s lille Fjervægt var lidt slap i Fjeren, men det var han indforstaaet med; han plejede at sige: “I kan selv se, naar den staar paa 4, saa er der kun 3 Pund”. Hans Pedersens Hustru praktiserede som “klog Kone” og var Specialist i bulne Fingre. Hans Pedersen og Hustru holdt under stor Tilslutning Guldbryllup paa Gadstrup fholdshotel den 18’ Januar 1906.

I 1928 byggedes paa den gamle Gøjestensgaards Brandtomt den nye Skole i Hastrup, der er en Pryd for Byen. Skolen indviedes 11’ Januar 1929.

I Aaret 1892 opførtes andelsmejeriet “Allershøj”. Bestyrere i Aarenes Løb har været: R. Tholstrup til Aaret 1900, L. Knudsen til 1922; fra dette Aar den nuværende Mejeribestyrer A. C. Andersen.

- Allehøjgaard var i aarene 1786-1835 fæstet af Gdjr. Jens Nielsen, der var Hestehandler og som saadan ofte færdedes uden for Hjemmet, hvorfor hans Kone Kirsten jævnligt maatte tage sig af Bedriften derhjemme.

En Dag, da Kirsten Jens Niels’ var kørende til Karlslunde Strand efter et Læs Sand, fandt hun i Strandkanten en jernbeslaaet Kiste, der var saa tung, at hun ikke kunde løste den. Hun dækkede den derfor til igen med Sand, kørte hjem med Sandlæsset, og om Aftenen kørte hun og hendes Mand ud til Stranden igen, fik Kisten læsset og ført hjem til Allehøjgaard. Ved Aabningen af Kistenviste det sig, at den var fuld af Sølvpenge fra Kristian den Femtes Tid, deraf adskillige af de store Specier.

Ved en Lejlighed, da alle Hastrup Bymænd var forsamlet paa Allehøjgaard - formodentligt ved et Oldermandsgilde - udtalte Jens Nielsen, at han ejede nok flere Penge end alle Bymændene tilsammen. Dette kunde de nok lide at faa konstateret, hvorfor de gik hjem og hentede alle deres penge. Da Bymændene havde lagt paa Bordet, hvad de ejede, sagde jens Nielsen til sin Kone: “Gaa ind i den lille Stue og hent et forklæde fuld af Specierne”, og da disse var lagt ved Siden af Bunken, sagde jens Nielsen: “Vil I se flere, kan Kirsten hente et Forklæde fuldt til”; men der blev ikke udtalt Ønske om at se flere.

- Parcl. Klarskov Larsen, Karlslunde mark, hvis Bedstefader tjente paa Allehøjgaard som Dreng i Aaret 1838, ejer en Specie, der har tilhørt Sølvsamlingen paa Allehøjgaard; den bærer Aarstallet 1682.

Man har gisnet paa, at Pengekisten har været om Bord paa Linjeskibet “Dannebrog”, der sprang i Luften under Kampen i Køge Bugt den 4’ Oktober 1710: men noget Bevis kan ikke føres herfor.